Solid, forudsigelig og kedelig makroøkonomisk politik fortsætter med at give pote for Caribiens største økonomi.
Af Niels Husted Dall-Hansen, chefanalytiker i Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Den Dominikanske Republik har haft den højeste vækstrate i levestandarden i de seneste 50 år i Latinamerika, og især de seneste to årtier har vist, at landet måske har fundet formlen for at gå fra at være et udviklingsland til et udviklet land. Det åbner for helt nye eksportmuligheder for danske virksomheder.
Klassisk opskrift med gode ingredienser giver flot resultat
Som mange andre udviklingslande er den Dominikanske Republik godt beriget fra naturens side: et frugtbart klima til både landbrug og turisme, samt masser af mineraler i jorden. Og selv om politisk stabilitet, strukturelle reformer og sund, makroøkonomisk politik har ført til kedelig læsning, så har det gjort underværker for landets indbyggere.
Det er sket ved at landets økonomi konstant har udviklet sig, fra først udelukkende at være landbrugsorienteret, til dernæst at have introduceret en stor, industriel sektor forankret i frihandelszoner, hvilket i de seneste år er blevet komplementeret af servicesektoren, hvor værdiskabelsen især har fundet sted inden for turisme og finansiering. Resultatet er i dag én af de mest dynamiske og robuste økonomier i Latinamerika med eksport af alt fra guld og cigarer til tøj og medicinske måleinstrumenter.
Den høje, økonomiske vækst har resulteret i, at de omkring 11 mio. indbyggere på den østlige del af øen Hispaniola nu er Latinamerikas 6. rigeste mål på BNP pr. indbygger, samtidig med at fattigdommen er reduceret til en tredjedel.
Og i modsætning til de toneangivende lande i Latinamerika som Mexico, Brasilien, Peru (for slet ikke at tale om kaosset i Argentina), så nærmer den Dominikanske Republik sig en vestlig levestandard, og dét i en fart der overgår klassens duksedrenge i Chile og Panama.
Stærk genåbning efter covid-19
De seneste par år er økonomien fløjet afsted, hvor favorable verdensmarkedspriser og turister i hobetal især har givet ekstra medvind.
Som vi har set herhjemme, tog priserne også der på himmelflugt, og inflationen steg til over ti procent i kølvandet på genåbningen efter covid-19 og Ruslands invasion af Ukraine - med især hastigt stigende energi- og fødevarepriser til følge, der også blæste landets underskud på handelsbalancen op til 5,6 procent af BNP.
Landets centralbank tog konsekvensen hurtigere end dets vestlige pendanter og hævede allerede renten i slutningen af 2021, hele vejen fra 3 procent op til 8,5 procent i slutningen af 2022. Inflationen er gennem det seneste år faldet støt, til nu lidt under fire procent, hvorfor centralbanken i juni begyndte at gå den anden vej med indtil videre to rentesænkninger. Måske Nationalbanken igen følger trop seks måneder efter?
Rentestigningerne har fået landets dynamiske økonomi til at bremse kraftigt op, efter at have vokset med 5 procent i 2022, faldt den årlige vækstrate til mellem en og to procent i årets første seks måneder, om end forventningen er fortsat en moderat vækst på mellem 3 og 4 procent i 2023 for så at vende tilbage til misundelsesværdige fem procent i 2024.
Begrænset dansk eksport - men væksten ser ud til at fortsætte
Den danske eksport, på ca. 1 mia. kr. om året, er generelt vokset i takt med østatens økonomi, men både den stigende levestandard og en stor interesse i danske kompetencer indenfor energi, klima og minesektoren giver håb for en markant udvidelse af de danske handelsforbindelser.
Den politiske risiko er generelt lavere, end hvad EIFO ellers oplever i Latinamerika, i et velfungerende demokrati med solide institutionelle rammer, om end korruptionsanklager, social ulighed og flygtningestrømmen fra Haiti fortsat vil udgøre grobunden for politisk uro og demonstrationer i de kommende år.