DA

EIFO fremmer vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv

image Foto: PR foto / Whistleblower Software
Det gør vi blandt andet ved at være med hos start-ups fra første færd. Mød Whistleblower Software, der blev stiftet i 2021, som i dag huser 65 medarbejdere og sælger til virksomheder i hele EU.

Case: Whistleblower software

Det gælder om at få Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, med fra begyndelsen på din startup-rejse. Det er aarhusianske Whistleblower Software et godt eksempel på.

EIFO kom med på Whistleblower Softwares rejse tidligt, med et startlån som bidrog til den tidlige vækst. Det skabte en god relation, og de har sparret løbende siden.

Herefter er det gået stærkt for Whistleblower Software, som i 2022 har gennemført en af de største seed-runder i Danmark og alene i 2023 har tredoblet medarbejderantallet.

EIFO i afgørende rolle

”På meget kort tid er Whistleblower Software blevet et af de mest brugte produkter for alle størrelser af virksomheder og flere af de største advokathuse i EU, som vælger at bruge vores løsning til at hjælpe deres kunder med at leve op til den nye lovgivning. Adgang til vækstkapital, som dansk startup, har været kritisk for vores rejse, og derfor har samarbejdet med EIFO haft en afgørende rolle for vores position i markedet,” siger adm. direktør Jakob Lilholm, der er en af tre founders i virksomheden.

Herefter er det gået stærkt for virksomheden, men forventningen er, at det kommer til at gå endnu stærkere det næste år. For Whistleblower Softwares marked og efterspørgslen fra samme er kraftigt styret af EU´s direktiv om implementering af whistleblowerløsninger.

Klarer massiv efterspørgsel

”Kort fortalt efterleves direktivet af de enkelte landes lovgivning og deadlines herfor. De midler, Whistleblower Software har rejst i efteråret, samt det lån, de har fået af EIFO, skal bruges på at skalere virksomheden til at kunne imødekomme denne massive efterspørgsel på tværs af Europa,” forklarer Kim Rosendahl Kristensen, Porteføljekundechef i EIFO.

Whistleblower Software understøtter FN’s 17 Verdensmål, og er konkret med til at forbedre arbejdsforhold gennem deres produkt, hvor medarbejdere nemt kan gøre opmærksom på forhold på deres deres arbejdsplads, hvor de oplever ulovlige eller uetiske hændelser.

”De har store ambitioner, og vi vurderer klart, at der er et potentiale til, de bliver en af de næste helt store vækstsucceser som eksempelvis Penneo, Templafy eller Pleo. Vi tror på, at de kommer til at rykke helt vildt inden for det næste år,” siger Kim Rosendahl Kristensen.

 

Om Whistleblowing og Whistleblower Software

Det er et lovkrav i alle EU-lande, at virksomheder med mere end 50 ansatte skal have et whistleblowing-system, der giver medarbejdere mulighed for at rapportere lovovertrædelser og andre alvorlige forhold i virksomheden.

De fleste statslige organisationer og virksomheder, der leverer finansielle tjenester, og virksomheder med risiko for hvidvaskning af penge er også forpligtet til at etablere et system, uanset størrelse.

Whistleblower Software er et legal tech-firma fra Aarhus, der hjælper virksomheder med at løse de tekniske og etiske udfordringer ved implementering af en whistleblower-ordning.

Virksomheden, der er førende indenfor området, blev etableret i begyndelsen af 2021 og har udviklet et whistleblowing-system, hvor medarbejdere nemt, fortroligt og anonymt kan rapportere hændelser.

Whistleblower Softwares platform er GDPR compliant og bruger end-to-end-kryptering, sikre servere og multi-faktor-autorisationer for at sikre, at virksomhedens data til enhver tid er beskyttet mod alle trusler.

Whistleblower Software er førende inden for branchen, når det kommer til slutbrugeroplevelse og implementering i forhold til virksomhedernes sociale ansvar.

Virksomheden hører hjemme i Aarhus, men har kontorer i Berlin, Hamborg, London, Madrid og Stockholm.

Læs mere på Whistleblowersoftware.com